Bestyrelsesmøde d. 17. oktober

Vores årlige julefrokost i foreningen bliver afholdt d. 7. December, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Yderligere information følger.

 

Husk at der er cykelrazzia i den kommende uge (d. 22-29. oktober). Alle beboere bedes derfor senest i morgen søndag d. 21. oktober sætte strips på deres cykler.

 

Da Frederik Lind (lej. 46) starter som selvstændig tømrer, vil bestyrelsen gerne bruge ham som hustømrer. Som en naturlig følge heraf stopper Frederik som suppleant i bestyrelsen. Det er bestyrelsens vurdering at vi vil få en bedre service til en tilsvarende eller billigere pris ved at benytte Frederik som fast tømrer. Vi skriver ud til jer for at give jer mulighed for at gøre indsigelse mod denne beslutning, såfremt I ser det som en uacceptabelt interessekonflikt.

Kontakt venligst bestyrelsen via mail: bestyrelsen@annagaarden.dk indenfor 14 dage hvis I ønsker at give jeres mening til kende.

 

Som I ved blev det på generalforsamlingen besluttet at lave en forundersøgelse af muligheden for en tagterrasse i vores dejlige forening. Bestyrelse anser det for et projekt hvor det er vigtigt at alle andelshaveres meninger, drømme og idéer bliver hørt. Bestyrelsen inviterer derfor til et møde for alle interesserede d. 7. november Kl. 19 i lej. 70

 

Bestyrelsen har igen vendt projektet med badeværelsesvinduer og vi forventer at projektet startes op i marts/april til næste år.

 

Bestyrelsen holder møde næste gang d. 22. november.